Skiltin komin upp!

Skiltin komin upp! Ůrj˙ skilti eru komin upp ß Raufarh÷fn me­ upplřsingum um s÷gu, nßtt˙ru og byggingar. Veri­ er a­ vinna a­ nŠsta hluta sem ver­a skilti

  • H÷f­inn

Skiltin komin upp!

Ľ Kottj÷rnin- snřr a­ tj÷rninni
Kottj÷rnin hefur Ý gegnum ßrin veri­ vinsŠll leikv÷llur ungra Raufarhafnarb˙a, ß sumrin voru
smÝ­a­ir flekar og siglt um, en ß veturna voru skautarnir teknir fram.
Ůorgeir ß Hjaltabakka ßtti lÝtinn gamlan v÷rubÝl sem var stundum eki­ ˙t ß svelli­ ■egar
r÷kkva tˇk og Ýsinn var or­inn nŠgilega ■ykkur. Var ˙tb˙inn ljˇskastari ß staur ß palli bÝlsins
og grammafˇnn sem var Ý bÝlnum ■aninn eins og tŠknin leyf­i Ý ■ß daga til a­ fˇlk hef­i
tˇnlist ß svellinu

Ľ Hjaltabakki- snřr a­ tj÷rninni
Hjaltabakki var bygg­ur ßri­ 1939 og hˇfu ■au b˙skap ■ar hjˇnin Hjalti Fri­geirsson og
١rhildur Kristinsdˇttir ßri­ 1942. ┴ttu ■au hjˇnin ellefu b÷rn. ┴ Hjaltabakka voru einnig
skepnur s.s. eins og kindur, křr og hŠnur. ┴ri­ 1992 var Hjaltibakki brenndur.
Hjalti lag­i mikla unun vi­ kve­skap og samdi me­al annars ■essa vÝsu um farfuglana ß
f÷rum:
Ůr÷sturinn fer og ■reytir flug,
■akkar kynninguna.
Kve­ur n˙ me­ heilum hug
og hei­rar minninguna

Ľ Fuglarnir- ˙t ß sjˇinn
Vi­ tj÷rnina mß b˙ast vi­ a­ sjß allt a­ 20 tegundir fugla. Sk˙f÷nd er einkennisfugl
Kottjarnarinnar frß ßrunum upp ˙r 1980. Ë­inshaninn er ßberandi og hringsnřst oft ß tÝ­um
lÝkt og hann eltist vi­ stÚli­ ß sÚr. KrÝur verpa Ý hˇlmanum Ý Kottj÷rn og er oft lÝf og fj÷r Ý og yfir
hˇlmanum me­an fuglarnir eru a­ mata unga sÝna og eins ■egar hrafninn kemur vi­ Ý eggja
e­a ungaleit en hann ■arf j˙ a­ fŠ­a ungana sÝna eins og a­rir.

Ľ Grˇ­urinn- fjˇr­a hli­in
═ ßsunum vaxa margar fallegar pl÷ntur eins og blßgresi, hin ßtta krˇnubla­a, hvÝta holtasˇley og
marÝustakkur. Geldingahnappur og vetrarblˇm lita holtin fagurbleik ß vorin. Vi­ str÷ndina
Many attractive plants grow on ridges and hollocks such as the wood crane┤s bill (Geranium sylva
ticuum), the mountain avens (Dryas octopetala)
with its eight white petals and the common lady┤smantle (Alchemilla valgaris). In springtime the
pink thrift (Armeria maritima) and purple saxifrage (Saxifraga oppositifolia) add lively coulour til h
ills and heaths.
Anna­ skilti­- Vi­ Brei­ablik

Ľ Brei­ablik- snřr a­ Brei­abliki
Brei­ablik var byggt ßri­ 1955 af Geir ┴g˙stssyni sem Ýb˙­arh˙s og trÚsmÝ­averkstŠ­i. Geir
var stˇrtŠkur smi­ur sem smÝ­a­i fj÷ldann allan af h˙sum ß Raufarh÷fn. Brei­ablik var ß
tÝmabili verusta­ur sÝldarst˙lkna og sÝ­ar hřsti h˙si­ hreppsskrifstofuna.
┴ri­ 2014 tˇku svo eldri borgarar Brei­ablik a­ sÚr og Ý samvinnu vi­ sveitarfÚlagi­ gera upp
h˙si­. Eldri borgarar sßu um vinnuna ß me­an sveitarfÚlagi­ veitir efni.

Ľ Hnitbj÷rg- snřr a­ Brei­abliki
┴­ur fyrr voru fÚlagsheimili Ý hverju samfÚlagi og var til sjˇ­ur sem hÚt FÚlagsheimilasjˇ­ur
sem styrkti byggingu ■eirra. Bygging Hnitbjarga byrja­i ß haustmßnu­um ßri­ 1964 og var
vÝgt 25. ßg˙st 1967. Hnitbj÷rg var afar vinsŠl og ■ar var dansa­, horft ß bݡ, fari­ Ý leikfimi,
horft ß leiksřningar og ß einum tÝma var l÷greglan meira a­ segja ■ar til h˙sa.
VÝgsla fÚlagsheimilisins Hnitbjarga- fyrsta erindi. Fimm ÷nnur mß finna ß vefsÝ­u.
Vi­ erum mŠtt ß nřjum sta­ og stundu
Einn stŠrsta vi­bur­ hÚr ß nor­ur■r÷m
Samt÷k fˇlksins ■eirri hugsjˇn hrundu
Me­ hei­ri fram, en eigi brotal÷m
Hjalti Fri­geirsson

Ľ HverfastrÝ­ ß Raufarh÷fn- snřr ni­ur a­ sjˇ
Blˇ­ug strÝ­ voru hß­ ß Raufarh÷fn ß milli tveggja hverfa- Holtara og Sandara. Holtarar
bjuggu fyrir framan KaupfÚlagi­ sem stendur ni­ur vi­ sjˇ (sjß mynd) og Sandarar bjuggu upp
Ý nřja hverfi. ١ voru ■essi m÷rk eitthva­ ˇljˇs ■vÝ Ý einu h˙si bjuggu brŠ­ur og var annar
Holtari en hinn Sandari. Engan saka­i a­ rß­i Ý ■essum strÝ­um ■ˇ a­ stundum hafi fˇlk veri­
teki­ til fanga.

Ľ Lřsistankar Ý byggingu ľ Ý ßtt a­ stjˇrnsřsluh˙sinu. Horft ß skß ß tankana.
Lřsistankur SR 40 Ý byggingu. Lřsistankarnir gegndu veigamiklu hlutverki ß SÝldarßrunum og
eru stˇr minnisvar­i um ■ß tÝma. ═ dag er hŠgt a­ skrÝ­a inn Ý ■ß og njˇta hljˇ­bur­arins ■ar
inni. Ljˇsm.: Sveinn Nikulßsson.
Ůri­ja skilti­- Vi­ hˇteli­

Ľ Ëskarsst÷­in- var hent upp ˙t af ■vÝ a­ b˙­in brann/ sÝldarßrin- Snřr Ý ßtt a­
Ëskarsst÷­inni
Ëskarsst÷­in byrjar starfsemi 1950 og var ein af 11 s÷ltunarst÷­vum ■egar mest lÚt.
FyrirtŠki­ var Ý eigu ■eirra fe­ga Ëskars Halldˇrssonar og Ëlafs sonar hans og haf­i
einkennisstafina ZZ.
Ëskarsst÷­in. ┴ stafni s÷ltunarh˙ssins mß sjß ZZ- einkennismerki fyrirtŠkisins. ═ hŠgra horni
ni­ri mß sjß eina af äsÝldarst˙lkunumô a­ st÷rfum. Ljˇsm.: ┌r myndasafni Jˇnasar
Hreinssonar.

Ľ Gamli skˇlinn- snřr upp Ý brekku
Tali­ er a­ Gamli Barnaskˇlinn hafi veri­ bygg­ur ß ßrunum 1935-1936. Oft var erfitt fyrir
b÷rnin a­ komast Ý skˇlann Ý nor­anßttinni og ■urftu a­ hafa sig ÷ll vi­ til a­ berjast vi­
storminn. Gamla skˇlah˙si­ er Ý dag??? Og sjß mß Ý hlÝ­inni.
Hˇpurskˇla barna ß lei­ Ý fer­alag 1952. Ljˇsm.: ┌r myndasafni
Jˇnasar Hreinssonar.

Ľ Kirkjan- snřr Ý ßtt a­ Kirkjunni
Raufarhafnarkirkja var vÝg­ nřßrsdag 1929. Ëljˇst var hvort a­ Kirkjan hÚldi velli ■egar
sÝldars÷ltun var upp ß sitt besta en varla var ■verfˇta­ fyrir sÝldartunnum og fˇr a­ horfa Ý a­
fŠra ■urfti kirkjuna. Gekk ■a­ svo langt a­ prestur strunsa­i ß fund biskups til a­ teki­ yr­i
ß yfirgangi sÝldarsaltenda.

Ľ Susanne Reith- snřr a­ sjˇnum
Hollenska v÷ruflutningaskipi­ Susanna Reith, ß anna­ ■˙sund lestir a­ stŠr­ stranda­i ß
svonefndri Kotfl˙­ 11. des 1964. Ătla­i skipstjˇrinn a­ sigla inn Ý h÷fnina ßn hafns÷gumanns
og mun hann ■ß hafa siglt af rÚttri lei­ og lent ß Kotfl˙­inni. Skipi­ var teki­ Ý sundur og tengt
saman aftur, vi­ samtenginguna var ■a­ stytt um nÝu metra. Susanna Reight var siglt til
ReykjavÝkur Ý j˙lÝ 1965.



SvŠ­i

Tilkynningar

Stjˇrnsřsluh˙sá | áA­albraut 23 |áá675 Raufarh÷fn |áá464-9850á| Facebook