Um Raufarh÷fn

Raufarh÷fn er sjßvar■orp sem stendur ß austurstr÷nd MelrakkaslÚttu og er ■a­ einn af nyrstu bygg­arkj÷rnum landsins (66░27.26′N 15░56.06′W).

  • H÷f­inn

Um Raufarh÷fn


Raufarh÷fn

Raufarh÷fn er sjßvar■orp sem stendur ß austurstr÷nd MelrakkaslÚttu og er ■a­ einn af nyrstu bygg­arkj÷rnum landsins (66░27.26′N 15░56.06′W). A­alatvinnuvegur ■orpsins er sjßvar˙tvegur og er Ýb˙afj÷ldinn um 200 manns.

Nßtt˙ruleg h÷fn Raufarhafnar er varin klettah÷f­a, H÷f­anum er teygir sig austur Ý hafi­, svo gott sem ˙t Ý ═shafi­ sjßlft. Framundan H÷f­anum, stendur ßberandi stakur klettah÷f­i; Hˇlminn og skilur sund ■eirra ß milli. Handan hafnarinnar er ■essi mynd greinileg og eftir raufinni, sem a­skilur H÷f­ann og Hˇlmann, dregur j÷r­in og sta­urinn nafn sitt.

Raufarhafnarkirkja er fyrir botni hafnarinnar ■ar sem fyrsta bygg­ ■orpsins var. Kirkjunni og ■vÝ sem henni tilheyrir er vel vi­ haldi­ og h˙n fallegt mannvirki. Raufarh÷fn var lengst af sÚrstakt prestakall en hefur n˙ veri­ sameina­ Skinnasta­aprestakalli.

┴ Melrakkaßsi, nor­an vi­ ■orpi­, erá Heimskautsger­i­ ľ miki­ mannvirki sem sŠkir hugmyndafrŠ­i sÝna til Snorra-Eddu og er forvitnilegt fyrir gesti og gangandi a­ sko­a.

H÷f­inn er nßtt˙ruprř­i sta­arins og fallegt a­ ganga um svŠ­i­ og vir­a fyrir sÚr landi­ og ekki sÝ­ur hafi­ Ý sÝnum fj÷lbreyttu myndum. Ůar trˇnir Raufarhafnarviti, sjˇfarendum til halds og trausts. ┴ h÷f­anum var lendingabraut lÝtilla flugvÚla sem var notu­ fyrir sj˙kraflug og vi­ sÝldarleit. N˙verandi flugv÷llur, Raufarhafnarflugv÷llur er sta­settur austan vi­ Hˇl, um 10 km utan vi­ ■orpi­.

Oft getur veri­ kalsasamt ß Raufarh÷fn ■egar nor­austan suddinn ber ■ar upp ß d÷gum saman, en ■ar er lÝka fallegt og fri­sŠlt Ý stafalogni og sˇlskini; haffl÷turinn spegilslÚttur svo langt sem auga­ eygir.

Sagan

Raufarh÷fn er nefnd ■egar Ý ═slendingas÷gum, og ■ß jafnan Ý sambandi vi­ kaupf÷r. Hansakaupmenn st÷­vu­u ■ar og sÝ­ar Hollendingar eftir aldamˇtin 1700. Nor­ur-Ůingeyingum ■ˇtti ÷r­ugt sŠkja verslun sÝna til H˙savÝkuvÝkur e­a Vopnafjar­ar og leitu­u oft eftir ■vÝ a­ verslun yr­i sett upp ß Raufarh÷fn, en ■rßtt fyrir allt slÝkt var ■a­ ekki fyrr en ßri­ 1833 a­ Raufarh÷fn var l÷ggilt sem verslunarsta­ur. Ůremur ßrum sÝ­ar, 1836, kom svo danskur kaupma­ur og reisti ■ar stˇrhřsi­ B˙­ina. H˙si­ haf­i ß­ur sta­i­ Ý Kaupmannah÷fn e­a jafnvel Hamborg. B˙­in var ■ß tali­ eitt stŠrsta h˙s landsins; taldi 4 hŠ­ir upp Ý loft. B˙­in brann Ý miklum eldsvo­a 1956.

Ůa­ var svo ßri­ 1896, sem tveir ungir og framtakssamir menn Jˇn og Sveinn Einarssynir frß Hraunum Ý Fljˇtum fluttu til Raufarhafnar og settu fljˇtt mark sitt ß sta­inn undir nafninu ôBrŠ­urnir Einarssonö. Ůeir tˇku B˙­ina ß leigu, opnu­u verslun og hˇfu fiskvei­ar og hßkarlavei­ar sem ■eir h÷f­u lengi stunda­ sjßlfir ß­ur en ■eir byrju­u ß verslunarnßmi. Sk÷mmu sÝ­ar hˇfu brŠ­urnir Fri­rik og Ůorgeir Clausen frß Eskifir­i einnig ˙tger­ frß Raufarh÷fn.

Aldamˇtaßri­ bygg­u ôBrŠ­urnir Einarssonö vanda­a bryggju ß Raufarh÷fn. Gßtu allstˇr seglskip legi­ vi­ hana. A­ra bryggju reistu ■eir nokkrum ßrum sÝ­ar, sem var nŠgilega stˇr til ■ess a­ strandfer­askip gßtu fermt og affermt vi­ hana. Hversu ßhugasamir ■eir brŠ­ur voru um mßlefni Raufarhafnar mß einnig rß­a af ■vÝ, a­ ßri­ 1916 var l÷g­ sÝmalÝna til Raufarhafnar og l÷g­u ■eir til framkvŠmdarinnar miki­ fÚ ˙r eigin vasa.

Sumari­ 1900 hˇfu Nor­menn sÝldvei­ar frß Raufarh÷fn Ý reknet og var­ vei­in um 600 tunnur sem ■ß ■ˇtti sŠmileg vei­i. Nokkrum ßrum sÝ­ar keyptu ôBrŠ­urnir Einarssonö vanda­ 20 smßlesta skip ôVeguö sem haldi­ var ˙t til sÝldvei­a og ■orskvei­a nŠstu ßrin. Sumari­ 1901 var­ sÝldvei­in um ■rj˙ hundru­ tunnur og ■ˇtti gˇ­ ˙tkoma. Jˇn og Sveinn, hŠttu smßm saman sÝldvei­um, en rßku um hrÝ­ ■roskvei­ar og svo verslun sÝna.

┴ri­ 1875 fÚkk hßlfdanskur ma­ur, Christian G. P. Lund, ■ß verslunarstjˇri Ý B˙­inni og kona hans Ůorbj÷rg ┴rnadˇttir frß ┴smundast÷­um, j÷r­ina til ßb˙­ar og stundu­u ■ar b˙skap auk verslunarreksturs. ┴ nŠstu ßratugum stŠkka­i ■orpi­ ÷rt og bygg­ist afkoman ■ess ß sÝldvei­um, s÷ltun, brŠ­slu og tilheyrandi ■jˇnustu vi­ sÝldar˙tger­ina. Aldamˇtaßri­ 1900 reistu Nor­menn ■ar upp sÝldarbrŠ­slust÷­ sem SÝldarverksmi­ur rÝkisins keyptu 1934. ┴ri­ 1944 var Raufarh÷fn or­in ÷nnur stŠrsta ˙tger­arst÷­ landsins til sÝldvei­a, a­eins Siglufj÷r­ur var ■ß me­ meiri vei­i.

Um og eftir 1960 var­ Raufarh÷fn ein stŠrsta sÝldars÷ltunarsta­ur landsins me­ tilheyrandi uppgangi. SÝldarŠvintřri­ nß­i hßmarki ß ßrunum 1964-1967 og voru ß ■essu tÝmabili allt a­ 11 s÷ltunarst÷­var starfrŠktar me­ sÝnum pl÷num og br÷ggum, - flestar Ý eigu annarra en heimamanna, auk ■eirra SÝldarverksmi­ju rÝkisins. ┴ri­ 1967 hrundu sÝldvei­arnar og ■ar me­ brast veigamesta bur­arsto­ ■orpsins. Flestir ur­u Ýb˙arnir ß ■essu tÝmabili ľ hßtt ß sj÷tta hundra­.


SvŠ­i

Tilkynningar

Stjˇrnsřsluh˙sá | áA­albraut 23 |áá675 Raufarh÷fn |áá464-9850á| Facebook